
Avis: Newcastle vil belønne storspillende profil med kontraktforlængelse
Ifølge The Telegraph forhandler Newcastle og Miguel Almiron om en kontraktforlængelse efter flere gode præstationer.

Fem mål i de seneste fem kampe.
Det er, hvad Miguel Almiron kan prale af for Newcastle, der er ubesejret i de sidste syv kampe og ligger nummer fire i Premier League.
Nu melder The Telegraph, at 28-årige Miguel Almiron forhandler med den nordengelske klub omkring en kontraktforlængelse.
Sydamerikanske Miguel Almiron har kontrakt frem til sommeren 2024, men Newcastle skulle angiveligt være meget interesseret i at udstyre kantspilleren med en ny kontrakt.
Dog oplyser avisen intet om kontraktlængden.
Miguel Almiron har optrådt 135 gange for Newcastle med 20 scoring og fem oplæg til følge. I denne sæson har den lille tekniker bidraget med seks scoringer.