Chelsea-anfører giver VM skylden for skadesregn: Programmet er vanvittigt
Cesar Azpilicueta mener, at det pressede kampprogram op mod VM har indflydelse på spillernes velvære.
Kampprogrammet er presset til det yderste i denne sæson.
Grundet den forestående VM-slutrunde kommer kampene på stribe i de største ligaer og i de europæiske turneringer. Og det har stor påvirkning på spillernes fysiske tilstand.
I hvert fald hvis du spørger Chelsea-anfører César Azpilicueta. Ifølge spanieren betyder den ekstra belastning af de mange kampe nemlig, at flere spillere bliver ramt af skader.
– Det er svært, og det er trist, fordi man som spiller gerne vil med til VM, men vi har det her program, hvor vi skal spille for vores klub og gøre vores bedste. Vi kæmper meget for spillervelfærd, fordi programmet er vanvittigt, fortæller spanieren således til ESPN.
Også på trods af tilføjelsen af to ekstra udskiftninger i Premier League, så holdene nu har mulighed for at skifte fem spillere per kamp, mener Chelsea-kaptajnen, at man i hvert fald i Chelsea har svært ved at holde alle fit.
– Vi har fem udskiftninger nu, men vi har et par skader, som gør det svært at rotere. Vi spiller med et par dages mellemrum, men det er sådan, det er, og vi er nødt til at steppe op, siger den spanske landsholdsspiller.
Det er ikke en streaker – Chelseas stjerne smed tøjet efter lørdagens kampAzpilicueta og Chelsea var senest i aktion, da de lørdag spillede 1-1 mod Manchester United og skal i ilden igen tirsdag, hvor Red Bull Salzburg venter i Champions League.
Kampen sparkes igang klokken 18:45 og kan følges på TV3 SPORT og Viaplay.