Premier League

Medie: Så længe er Varane ude med skade

Manchester United-stopperen Raphael Varane blev senest skadet i kampen mod Chelsea i Premier League. Nu afslører medie skadens omfang.

Varane måtte udgå med en skade i lørdagens opgør i Premier League mellem Manchester United og Chelsea. Så længe er Varane skadet. Varane er tilbage før VM 2022 i Qatar.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Raphael Varane måtte grædende gå skadet fra banen i weekendens Premier League-opgør mellem Manchester United og Chelsea.

Med blot en måned til VM 2022 i Qatar gik rygtemøllen straks i gang. Var det Varanes VM-plads for Frankrig, der røg der?

Nu afslører sportsmediet ESPN skadens omfang.

Triste billeder: Knust United-stjerne forlader banen i tårer – Var det hans VM, der røg der?

Den 29-årige franske stopper har angiveligt været igennem en MR-scanning søndag efter lørdagens 1-1-opgør i Premier League mellem Manchester United og Chelsea.

Scanningen viser eftersigende, at Raphael Varanes skade ikke er så slem som først frygtet.

Ifølge mediets kilder vil forsvarsspilleren misse de kommende tre til fire uger grundet skaden. Således vil Raphael Varane ikke spille flere kampe for Manchester United før VM 2022 i Qatar, men bør være skadesfri omkring VM-slutrundens start.

Overblik: Disse spillere misser VM 2022 i Qatar

Den franske landsholdsspiller ser dog ifølge ESPN positivt på diagnosen i forhold til hans chancer for at hjælpe Les Bleus med at forsvare VM-titlen i Qatar i næste måned.

Varane vil dog næppe være i kampform, når VM 2022 sparkes i gang for Frankrig mod Australien den 22. november.

Den franske landstræner Didier Deschamps udtager den franske trup til VM 2022 i Qatar allerede den 9. november. Der er dog mulighed for at erstatte skadede spillere op til dagen før turneringens første kamp.

Manchester United og Varane selv har endnu ikke meldt noget officielt ud vedrørende skaden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P