3F Superligaen

Highlights: Viborg næstbedst i tabellen efter sikker udesejr mod tandløse AaB

Viborg sikrede sig mandag aften en sejr på udebane mod AaB og kravler dermed op på andenpladsen i superligatabellen.

Viborg bringer sig foran med 1-2 mod AaB
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg FF fortsatte mandag aften sine imponerende takter i Superligaen, hvor man ikke har tabt siden slutningen af august, da man på udebane fik skovlen under AaB og tog hjem med alle tre point efter en sejr på 1-3.

Kampens resultat blev grundlagt efter en tidlig AaB-scoring af Marco Ramkilde, der fejrede sin første superligastart med sit første superligamål efter blot et kvarters spil, men Viborg-topscorer Jay-Roy Grot bragte otte minutter senere balance i regnskabet med sin sjette sæsonscoring.

Herefter blev scoringer af Clint Leemans og Jakob Bonde, hvor Theo Sander særligt ved hollænderens mål ikke så alt for godt ud, i anden halvleg nok til at sikre gæsterne en sikker sejr og en placering som næstbedst i Superligaen efter 14 færdigspillede runder, mens AaB fortsat befinder sig under nedrykningsstregen.

Du kan se kampens fire mål nederst i artiklen.

AaB 1-0 Viborg FF (Marco Ramkilde, 15′):

AaB 1-1 Viborg FF (Jay-Roy Grot, 23′):

AaB 1-2 Viborg FF (Clint Leemans, 69′):

AaB 1-3 Viborg FF (Jakob Bonde, 80′):

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P