VIDEO: FCK og Daramy rasende over manglende dom – FCM scorede kort efter
F.C. København og profilen Mohamed Daramy følte sig godt og grundigt snydt lørdag eftermiddag mod FC Midtjylland i Parken. Se situationen her.
F.C. København missede chancen for at indhente FC Midtjylland i Superligaen lørdag eftermiddag, da københavnerne kun fik 1-1 på hjemmebane.
Hjemmeholdet brændte undervejs et straffespark, men de blev også snydt for et oplagt frispark, der kunne have ændret kampens udfald. Det mente Mohamed Daramy og hele FCK-bænken undervejs, hvilket tydeligt kan høres i situationen. Bedøm selv i videoen i denne artikel.
Situationen, hvor Daramy og FCK føler sig snydt for et frispark, er i en duel med FCM’s backspiller Mads Døhr Tychosen.
Han har tydeligt hånd på bolden kort før midtjydernes midtbanespiller Evander udlignende frispark, der blev dømt efter at FCK’s David Khocholava havde ramt bolden med… ja med hånden.
Mads Døhrs hånd på bolden var efter 69 minutter og 17 sekunders spil, mens Khocholava havde hånd på bolden efter 70 minutter og 21 sekunders spil. Altså kun et minut og fire sekunder efter.
Hør FCK-bænken og cheftræner Jacob Neestrup brokke sig, efter at dommeren ikke fløjter.