Potter og ten Hag tager afstand fra homofobiske tilråb: Stort arbejde foran os
Der var flere homofobiske tilråb fra tribunerne lørdag aften i Premier League, da Chelsea og Manchester United mødtes, og nu tager begge klubber afstand fra fansene.
Til lørdagens topopgør i London mellem Chelsea og Manchester United, var der desværre igen problemer med homofobiske tilråb.
Nu tager begge klubber afstand fra situationerne, ligesom Premier League har meldt ud om tilråbene.
Ifølge BBC har de to holds managere begge ytret sig og opfordret fans til at droppe de hårde tilråb.
– Det er tydeligt, at vi stadig har et stort arbejde foran os, lød det efter kampen fra Chelsea-manager, Graham Potter ifølge BBC.
Også hos Manchester United var der frustration over de mange tilråb, som især kom da en af holdets profiler måtte udgå tidligt af kampen.
– Jeg mener ikke, at det hører hjemme på tribuner eller et stadion. Da Raphael (Raphael Varane, red.) udgik af kampen, var det fra Chelseas fans. Det må vi alle holde op med.
Det er udtrykket ‘Rent Boy’, der flere gange blev råbt fra tribunerne. Med udtrykket ‘Rent Boy’ menes der en mandlig prostitueret.
Det er ikke en streaker – Chelseas stjerne smed tøjet efter lørdagens kampPremier League har som organisation også taget afstand fra lørdagens begivenheder, og Manchester United sendte tidligere søndag følgende statement ud:
– Homofobi, ligesom alle former for diskrimination, har ingen plads i fodbold. Manchester United er stolte af vores mangfoldige fanbase og det arbejde, vi har gjort for at reducere tilfælde som vi desværre hørt på Stamford Bridge.