Video: Brandvarme Lindstrøm varmer op til VM med to mål i første halvleg
VM venter lige om hjørnet og Kasper Hjulmand kan med rette vende blikket mod Bundesligaen og Jesper Lindstrøm.
Hvis Kasper Hjulmand stadig skulle være i tvivl, så gør Jesper Lindstrøm alt for at overbevise landstræneren. ‘Jobbe’ er i form til VM.
VM er mindre end en måned væk, og nu er Frankfurts danske offensive drivkraft flyvende igen.
Med en scoring i de første minutter og en scoring i de sidste minutter af første halvleg har Jesper Lindstrøm spillet en hovedrolle i en foreløbig nedslagtning af Mönchengladbach.
Lindstrøm har scoret i tre af de seneste fire kampe, og viser sig således godt frem før VM.
Udover danskerens to mål er Junior Ebimbe også kommet på tavlen, hvorfor Frankfurt er foran 3-0 ved pausen.
Du kan se danskerens scoringer i toppen af artiklen.