Originalen vandt over den nye i Berlusconi-derby
Simon Kjær spillede 60 minutter for AC Milan, da de lørdag tørnede sammen med Silvio Berlusconi og Monza.
Silvio Berlusconi solgte i april 2017 AC Milan til et kinesisk konsortium, men fodbolden kunne den tidligere italienske premierminister ikke holde sig fra.
Året efter købte han Serie C-klubben Monza med målet om at bringe klubben op i Serie A.
Det lykkedes for Berlusconi, og derfor skulle han lørdag tilbage til San Siro som klubejer for første gang siden 2017.
Her var Simon Kjær med fra start hos AC Milan, mens Christian Gytkjær startede på Monza-bænken. Herfra kunne Gytkjær se AC Milans Brahim Diaz gøre det til 1-0 og 2-0 i første halvleg.
Efter en times spil måtte Simon Kjær forlade banen for at gøre plads til Matteo Gabbia, inden Divock Origi kunne gøre det til 3-0 kort efter.
Det fik Monzas manager til at sætte Gytkjær på banen, men på trods af en reducering til 3-1, var der aldrig tvivl om, at det var Berlusconis første klub, der skulle løbe med sejren i Berlusconi-derbyet.
Yussuf Poulsen med fra start da RB Leipzig leverede vanvidscomebackRafael Leao lukkede og slukkede med fem minutter tilbage med scoringen til 4-1. Med sejren spiller Simon Kjær og co. sig op på siden af førstepladsen, Napoli, der dog har spillet en kamp mindre.