Europæisk Fodbold

Angriber færdig for i år: Får lang karantæne for kommentar i nattelivet

Kilmarnock-angriber Kyle Lafferty er blevet idømt en karantæne på 10 spilledage ovenpå kommentarer i nattelivet.

Kyle Lafferty, 10 dages karantæne.

Man skal passe på med, hvad man siger. Det gælder især også for fodboldspillere.

Det glemte Kilmarnock-angriber Kyle Lafferty, der nu er blevet idømt en karantæne på 10 spilledage.

Årsagen er, at han på en natklub stillede op til et foto med en “fan”. Da han poserede til fotoet, vendte den såkaldte fan sig om til Kyle Lafferty, hvorefter han sagde “Up the Celts” – en reference til den skotske klub Celtic.

Det bragte sindet i kog hos Kyle Lafferty, der ad flere omgange har spillet for Celtics rivaler, Rangers, tidligere i sin karriere. Som resultat fik den 35-årige angriber sagt: “pack of fenian b*****s”. Ordet “fenian” bruges som en betegnelse for det irske republikanske broderskab, og anses som værende krænkende overfor katolikker og irske nationalister. Kyle Lafferty er selv fra Nordirland.

Den korte seance blev filmet, og sidenhen gik videoen viralt.

Nu har SFA, det skotske fodboldforbund, så vurderet, at kommentaren skal koste ham 10 spilledages karantæne, da den tæller som krænkende sprogbrug indenfor reglerne om etnicitet, race, nationalitet, religion eller tro, hvilket i skotsk fodbold altså resulterer i minimum 10 dages spillekarantæne.

Kyle Lafferty har efter straffen udtalt følgende:

– Jeg vil gerne udtrykke en dybfølt undskyldning til klubben, fansene og min familie for den situationen, jeg har forårsaget.

– Jeg erkender fuldstændigt, at min reaktion til hændelsen var helt udenfor skiven.

– Der er ingen undskyldning, og det er noget, som jeg fortrød med det samme og har været pinligt berørt over lige siden. Jeg accepterer helt og aldeles, at jeg ikke skulle have svaret på provokationen på den måde, lyder det fra Kilmarnock-angriberen ifølge BBC.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Kilmarnocks manager, Derek McInnes, fortæller, at den hårde straf ikke kommer bag på ham.

– Han lavede en fejl, men han har lagt sig fladt ned, hvilket var nødvendigt.

– Det, han sagde, var uacceptabelt. Nu bliver han nødt til at tage konsekvenserne – og det gør vi i øvrigt også.

Ekspert langer ud efter Ronaldo: Uprofessionel

Foruden 10 spilledages karantæne blev Kyle Lafferty også fravalgt til det nordirske landsholds seneste Nations League-kampe mod Kosovo og Grækenland. Her lød forklaringen fra landstræneren, Ian Baraclough, at en rygskade også var en del af årsagen til fravalget af Lafferty.

Kyle Lafferty har foruden skotske Kilmarnock og Rangers også været forbi klubber som Norwich, Burnley og Sunderland. På det nordirske landshold står han noteret for 20 mål i 89 kampe.

Kyle Lafferty må først komme i kamp igen den 14. januar. Skæbnen vil det, at det er i returopgøret mod netop Celtic i semifinalen i den skotske pokalturnering.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P