Medie: Dansk politi vil trodse UEFA – ingen Dortmund-fans i Parken
Champions League-opgøret mellem F.C. København og Dortmund kan blive uden tyske fans på lægterne.
Når F.C. København den 2. november tager imod Borussia Dortmund, kan det blive uden tyske fans i Parken.
Det skyldes de uroligheder, der var til det omvendte opgør i den tyske storby først i september, hvor der både på og udenfor Signal Iduna Park var uroligheder mellem danske og tyske fans.
Blandt andet blev pyroteknik affyret fra de tyske fans mod de danske fans, der dog valgte at gengælde på samme måde.
Urolighederne i Tyskland har fået dansk politi til at anmode UEFA om at afvikle kampen uden udebanefans af frygt for gentagelser, men det har UEFA ikke umiddelbart tænkt sig at imødekomme.
Politiet anmoder UEFA – vil udelukke Dortmund-fans fra ParkenDerfor er Københavns Politi nu sammen med Rigspolitiet ved at undersøge, hvilke juridiske muligheder der er for at trodse UEFA og udelukke udebanefans alligevel. Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.
Umiddelbart lader der til at være hjemmel til beslutningen for dansk politi i den såkaldte ‘Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder’.
Politiet bekræfter: Brøndby-hooligans overfalder FCK-fans i DortmundHer fremgår det af Kapitel 5A – paragraf 8A, at:
– Politiet kan meddele påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af bestemte idrætsbegivenheder, hvis der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. Politiet kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbuddet.
Foruden urolighederne på stadion i Tyskland var der også tumult uden for Dortmunds hjemmebane. Blandt andet havde Brøndby-hooligans taget turen til Tyskland i et forsøg på at komme i i clinch med rivalerne.