Premier League

Tottenham-profil misser ikke VM slår Conte fast

Tottenham Hotspurs brasilianske angriber Richarlison måtte forlade lørdagens opgør mod Everton og frygtede for sin deltagelse ved VM. Men det behøver han ikke, slår Conte fast.

Richarlison frygter at misse VM efter at være blevet skiftet ud for Tottenham Hotspur
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / David Klein

Richarlison skal ikke frygte for sin deltagelse til VM.

Det har Tottenham Hotspur-manager, Antonio Conte, slået fast mandag eftermiddag.

Brasilianeren måtte lade sig udskifte kort inde i anden halvleg i sejren over Everton, og han har nu fået scannet sin lægmuskel. Skaden er “ikke alvorlig”.

– Han risikerer ikke at gå glip af VM, absolut ikke. Han har en skade, men det er ikke en alvorlig skade. Jeg håber, han kan spille kampe for os før VM, lyder det fra Conte.

Selv har Richarlison tweetet følgende om sin skade.

– Venner, gudskelov var det bare en forskrækkelse. To uger og så er jeg tilbage. Tak for alle beskeder og tanker.

Brasilien udtager sin VM-trup i starten af ​​november, og deres første kamp til VM i Qatar er den 24. november mod Serbien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P