Randers forlænger med stortalent
Randers FC har forlænget sin aftale med Filip Bundgaard, så den løber fire år endnu.
Kontrakten mellem Filip Bundgaard og Randers FC stod til at udløbe næste sommer.
Men nu har de to parter sat pen til papir og forlænget aftalen med tre år, så den først udløber i sommeren 2026.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter reklamen
I Randers FC er man glad for forlængelsen med det 18-årige stortalent, der også har været rygtet til andre klubber.
– Det har været en meget høj prioritet at få en ny aftale med Filip på plads. Han har i denne sæson taget skridtet fra at være en ekstrem talentfuld ungdomsspiller til at bryde igennem på førsteholdet. Derfor er vi virkelig glade for, at vi har kunnet få enderne til at mødes, så han kan fortsætte sin udvikling og være med til at skabe resultater til Randers FC, siger sportsdirektør i Randers FC, Søren Pedersen.
Trupnyt: Randers giver plads til ungdommen mod SilkeborgGlæden er delt med Filip Bundgaard, der har spillet en større rolle i klubben i denne sæson.
– Jeg er virkelig glad for, at fremtiden nu er på plads, og at det er i Randers FC, jeg skal fortsætte min udvikling. Randers FC betyder virkelig meget, og det er min hjerteklub, som jeg er stolt af at spille for. Det har været vigtigt for mig, at jeg i denne sæson har fået en større og mere betydningsfuld rolle på holdet og har fået mere spilletid. Jeg har kæmpet hårdt for at nå hertil, så det er dejligt, at det begynder at give udbytte i form af kampe og mål, siger Filip Bundgaard og fortsætter:
– Vi er i gang med en utroligt spændende sæson, og jeg glæder mig til at fortsætte med at bidrage til, at vi kan få indfriet de mål og drømme, vi har i klubben.
Bundgaard er med i Randers FC’s bruttotrup til mandagens udekamp på JYSK Park mod Silkeborg IF. Der er kick off klokken 19.00, og du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay.