3F Superligaen

Kusk og KEP uenige – det var ikke min bedste kamp

Kasper Kusk spillede en god kamp men var ikke selv tilfreds. Forvirret? Forklaring følger.

Kasper Kusk i aktion for Silkeborg IF i Superligaen mod Randers FC
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Silkeborgs Man of the Match havde ikke sin bedste kamp mandag aften.

Det giver ikke helt mening vel?

Ikke desto mindre blev Kasper Kusk fra Silkeborg udråbt til kampens store spiller af Viaplay-ekspert Kenneth Emil Petersen, samtidig med at offensivspilleren ikke selv var glad for sin præstation.

– Han ligner en spiller, der har spillet for Silkeborg i 14 år, lød det fra Kenneth Emil i nedtakten af kampen, efter at fodboldeksperten havde vist flere gode Kasper Kusk-aktioner i sin analyse.

Kusk, der blev skiftet ud i pausen af opgøret, selvom han med flere gode aktioner i kampen var med til at bygge Silkeborgs spil op og lagde op til Sebastian Jørgensens 3-1 mål, var dog ikke helt tilfreds med sin egen indsats.

– Kent mente ikke, at jeg havde nok energi i dag. Han mente, der skulle friske kræfter ind. Jeg synes ikke, det var min bedste kamp i dag. Men der er en ny dag i morgen og så er det bare videre.

Kasper Kusk har i de sidste fem kampe lavet tre mål og tre assist på tværs af Superliga og Conference League.

Så helt skidt er det i hvert fald ikke.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P