Highlights: Rødt kort og sent mål afgør dramatisk derby mellem Brøndby og F.C. København
Det var som vanligt et intenst derby mellem Brøndby og F.C. København. Et opgør der både bød på rødt kort, en dramatisk sen scoring og et uafgjort resultat.
F.C. København gæstede søndag eftermiddag Brøndby IF i et vaskeægte derby.
Klubberne havde hver især fået en vaklende start på dette års Superliga-kapagne, hvor de begge før kampen indtog en plads udenfor top seks. Der er derfor masser at spille for, da de to klubber stødte sammen.
Her var det hjemmebaneholdet fra Brøndby, der lagde bedst fra land. De første ti minutter bød således på flere gode muligheder for de blå-gule, og efter 10 minutters spil bar det endelig frugt. Brøndbys nyerhvervede angriber Ohi Omoijuanfo steg højst til vejrs på et hjørnespark, som han sikkert pandede i nettet til stillingen 1-0 til Brøndby – hvilket holdt helt frem til halvlegen.
F.C. København cheftræner Jacob Neestrup tog konsekvensen af en mindre god første halvleg og skiftet to spillere i pausen – Christian Sørensen og Orri Oskarsson erstattede Valdemar Lund og Viktor Kristiansen. Og det gav FCK mere liv i anden halvleg. Gæsterne kæmpede for at komme tilbage i kampen, og havde da også flere bud. Det så da ikke ud til at lykkes.
Det blev dog til en dramatisk afslutning. Først fik Brøndbys Sigurd Rosted sit andet gule kort i dommeren sjette minuts tillægstid. Men mere fulgte. Otte minutter inde i dommerens tillægstid blev unge Roony Bardghji spillet fri, og han satte sikkert 1-1 scoringen ind bag Mads Hermansen i Brøndby-buret. Dermed endte derbyet 1-1
Se opgørets highlights herunder:
Brøndby 1-0 F.C. København (Ohi Omoijuanfo, 10′):
Brøndby 1-0 F.C. København (Rødt kort, Sigurd Rosted, 90+6′):
Brøndby 1-1 F.C. København (Roony Bardghji, 90+8′):