Premier League

Wolverhampton sikrede sig forløsende sejr mod bundprop, mens dansker leverede assist i London

Der var både danskeroplæg og en vital Wolves-sejr i eftermiddagens to Premier League-kampe.

Wolverhampton vandt mod Nottingham Forest i bundbrag
Foto: Geoff Caddick/AFP/Ritzau Scanpix

Der var dømt vaskeægte bundbrag på Molineux Stadium, hvor Wolverhampton tog imod Nottingham Forest i Premier League.

Begge mandskaber var inden kampstart nemlig placeret under nedrykningsstregen, men Rúben Neves’ straffesparksscoring midtvejs i anden halvleg sikrede hjemmeholdet en 1-0 sejr.

Mod slutningen af kampen blev Wolves-målmand José Sá ligeledes hjemmeholdets helt store helt, da han nappede et straffespark som Brennan Johnson brændte.

Sejren betyder, at Wolverhampton akkurat kravler over stregen nederst i tabellen, hvor man har to point mere end Southampton og fire flere end Leicester og eftermiddagens modstander Nottingham Forest.

Der var derudover godt gang i målscoringen i det andet eftermiddagsopgør i Premier League, hvor de to oprykkerhold Fulham og Bournemouth tørnede sammen på Craven Cottage i London.

Premier League-dansker nyder stor succes i FCN: Her vil jeg forbedre mig

Her endte opgøret nemlig 2-2, efter Bournemouth ellers havde bragt sig tidligt i front efter et dansk oplæg af Philip Billing, der fikst spillede den tidligere Chelsea- og Liverpool-angriber Dominic Solanke fri.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P