Europæisk Fodbold

Tidligere United-stjerne skal for en dommer efter homofobiske udtalelser

Den tidligere Manchester United-back Patrice Evra skal for en dommer som følge af homofobiske udtalelser, franskmanden kom med i 2019.

Patrice Evra skal for en dommer mandag, efter nogle homofobiske udtalelser, franskmanden lagde op på Instagram i 2019.

Fortiden ser ud til at indhente den tidligere Manchester United-stjerne Patrice Evra.

På mandag skal franskmanden for en dommer, efter han i 2019 udtalte sig homofobisk i en video på Instagram. Det skriver mediet De Telegraaf.

Manchester United spillede sig på mirakuløs vis videre til kvartfinalen i Champions League med en 1-3 sejr over PSG i den franske hovedstad til det samlede resultat 3-3.

I VIP-området stod Patrice Evra, da Marcus Rashford sikrede comebacket på straffe, og midt i den vilde fejring fik den nu 41-årige franskmand sagt nogle yderst uheldige ting, som altså er grundlaget for, at han nu stilles for en dommer.

– Paris, I er nogle homoer. Vi bruger vores D-hold, og vi vandt over jer. Paris, I er nogle fisser, lød det fra Evra ifølge The Guardian.

Det er foreningerne Stop Homophobia og Mousse, der har indgivet klager til den franske domstol om Evra’s fornærmelse af en gruppe mennesker på grund af deres seksuelle orientering.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P