
Xavi efter CL-skuffelse: Det har været forfærdeligt for os
Det lykkedes ikke FC Barcelona at hente tre point mod Inter i Champions League, hvilket ærgrer Xavi, der beskriver det som forfærdeligt.

På trods af tre scoringer fik FC Barcelona ikke fuldt udbytte i Champions League-opgøret mod Inter onsdag aften, der endte med et point til hver og 3-3.
Det efterlader catalanerne i en svær situation, hvor Inter har servretten forud for de to sidste opgør i Gruppe C.
Derfor var det en frustreret Xavi, som Luna Christofi fangede efter det skuffende remis.
– Vi lavede mange fejl i anden halvleg, og det kan ikke ske i denne turnering. I første halvleg spillede vi rigtig godt med intensitet og rytme. Nu kan vi ikke længere selv afgøre det, siger Xavi og fortsætter:
– Den her turnering har været forfærdelig for os. Meget forfærdelig i München, i Milano og i dag. Vi lavede mange fejl, og det må ikke ske i Champions League.

I stedet retter den ellers så succesfulde træner blikket mod weekendens opgør i LaLiga, hvor Real Madrid venter.
– Vi er nødt til at forberede os på El Clásico på søndag og restituere.
Søndagens El Clásico sparkes i gang klokken 16:15 og spilles på Santiago Bernabéu i Madrid.