Medie: Steven Gerrard kan snart være fortid i Aston Villa
Steven Gerrard er angiveligt tæt på at blive fyret i Premier League-klubben Aston Villa. Det melder engelsk medie torsdag.
Aston Villa og Steven Gerrards samarbejde kan snart få en ende.
Således skulle klubbens amerikanske ejere i øjeblikket stærkt overveje, om den tidligere Liverpool-spiller snart skal være fortid i klubben efter en skidt start på sæsonen, hvor man blot har tre point til nedrykningstregen efter ni runder.
Det melder Football Insider torsdag.
Helt konkret skriver mediet, at klubbens amerikanske ejere Naseef Sawiris og Wes Edens stærkt overvejer Steven Gerrards fremtid i klubben, efter fansene ved flere lejligheder har udvist stor utilfredshed med manageren over holdets svingende form under kampene.
Her skulle de i øjeblikket overveje, om de skal fyre Gerrard inden for den nærmeste fremtid, eller give ham chancen frem til VM-slutrunden til at vende situationen i klubben.
Svineri! – Aston Villa-spiller raser over opslag om sin kæresteAston Villa skal næste gang i aktion søndag den 16. oktober, hvor man hjemme på Villa Park tager imod Chelsea klokken 15:00 i Premier League.