3F Superligaen

Lukas Lerager tror på point mod Manchester City: Det her skal der til

Selvom Lukas Lerager erklærer sig tilfreds med 0-0 mod Manchester City på forhånd, tror han på det helt store mirakel med hårdt arbejde og lidt magi fra Parken.

Lukas Lerager sætter ord på kampen mod Manchester City, som venter FCK i Parken
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der venter de forsvarende danske mestre et kæmpe opgør, når de tirsdag aften får besøg af de engelske mestre i Champions League.

Selvom det for seks dage siden blev til et 5-0 nederlag på Etihad Stadium til F.C. København mod Manchester City, tror Lukas Lerager fuldt ud på point i Parken. Det fortæller han til campo.dk:

– Der er altid en reel chance, når det er 11 mod 11. Det er et super dygtigt hold, som vi skal møde, men selvfølgelig tror vi på, at vi kan tage point. Specielt herhjemme i Parken, men det kræver en monsterpræstation, indleder midtbanespilleren og fortsætter:

– Det er stort set det hele, der skal spille. Vi skal stå godt i kæderne, spillet med bolden, vi skal spille spilchancen større og tage de rigtige beslutninger. Der skal magi til fra Parken, men vi tror på det, lyder det videre fra Lerager, hvorefter han svarer på spørgsmålet om hvorvidt han ville være tilfreds med 0-0.

– Ja, det vil jeg da. Det er jo klart, at når vi taber 5-0 sidste gang, så hvis vi kan holde dem fra at score, så vil det være et kæmpe resultat.

FCK-midt før brag mod City: Jeg tror på miraklet!

Kampen mellem F.C. København og Manchester City begynder tirsdag aften klokken 18:45 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Herefter venter der løverne et superligabrag mod Brøndby IF, når Brøndby Stadion danner ramme om derby søndag den 16. oktober klokken 14:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P