Highlights: Maccabi Haifa sejrede sensationelt mod Juventus
Det blev til endnu et nederlag i Champions League for Juventus, da de tirsdag aften skuffende tabte 2-0 mod Maccabi Haifa.
Det blev en skuffende tirsdag aften for Juventus, der måtte se sig slået med 2-0 til Maccabi Haifa i Champions League
Efter nederlag til både Paris Saint-Germain og Benfica fik Juventus ellers deres første sejr i turneringen, da de to hold mødtes i det modsatte opgør for en uge siden.
Men det krævede endnu en sejr tirsdag, hvis italienerne skulle holde liv i drømmende om avancement. Og en sejr skulle også til for israelerne, som ikke var kommet på pointtavlen endnu i turneringen, hvis håbet om en tredjeplads skulle holdes i live.
Og Maccabi Haifa fik drømmestart på kampen. To gange i første halvleg var israelernes nummer 7, Omer Atzili, på pletten, da han først headede dem på 1-0 og derefter fordoblede føringen på et flot drøn i det korte hjørne.
I anden halvleg hankede italienerne dog op i sig selv. På trods af at deres argentinske stjerne, Angel Di Maria, skadet måtte lade sig udskifte i første halvleg, var det en bedre sammensat Juve-offensiv, der gik på banen til kampens anden halvdel.
Men flere gode muligheder til italienerne var ikke nok mod et solidt organiseret israelsk hold, som tog en overraskende sejr.
Maccabi Haifa 1-0 Juventus (Omer Atzili 7′)
Maccabi Haifa 1-0 Juventus (Di Maria udskiftes grundet skade 24′)
Maccabi Haifa 2-0 Juventus (Omer Atzili 42′)
Dette highlight er ikke tilgængeligt.
Maccabi Haifa 2-0 Juventus (Stor Juventus-mulighed 53′)