Laporta på generalforsamling: Sammen har vi reddet klubben!
FC Barcelona har været i ekstraordinær økonomisk krise de seneste sæsoner. Nu takker klubbens præsident, Joan Laporta, alle klubbens medlemmer for at have 'reddet klubben'.
FC Barcelona har haft en tyngende gæld i flere sæsoner.
Sidste år skyldte FC Barcelona i samlet gæld mere end en halv Storebæltsbro eller svarende til op mod seks gange den samlede værdi for alle superligaklubber i Danmark.
Men nu er klubben på ret kurs, siger Laporta:
– Sammen har vi reddet klubben. Vi kunne ikke have klaret det uden Jeres forståelse, uden Jeres stærke støtte til alle ting, vi har gjort.
Joan Laporta understregede også på mødet, der foregik online, at alle skal fortsætte med at arbejde grundigt. Han opfordrede til at:
“Se fremad og bygge historiens bedste Barça igen”.
FC Barcelona har ifølge præsidenten formået at øge indtægterne betragteligt til mere end en milliard euro og er samtidig lykkedes med en væsentlig reduktion af udgifterne.
Musiktjenesten Spotify har været afgørende for Barcelonas nye indtægter, og Spotify kommer snart med en catalansk version af app’en.
FC Barcelonas gæld var i en længere periode på mere end 10 milliarder danske kroner.