Highlights: United rejste sig med sejr på Goodison Park
Christian Eriksen og Manchester United skulle søndag aften forsøge at rejse sig på Goodison Park mod Everton, efter De Røde Djævle tabte med 6-3 til Manchester City i sidste weekend.
Christian Eriksen var endnu engang at finde i startelleveren hos Manchester United søndag aften, da de skulle forsøge at rejse sig på Goodison Park efter 6-3 nederlaget i sidste weekend.
Everton fik en fremragende start på kampen, da nigerianske Alex Iwobi efter fem minutter lavede en perle af et mål. Fra kanten af feltet sparkede den tidligere Arsenal-spiller bolden op i hjørnet.
Manchester United gav dog hurtigt svar på tiltale, da Antony efter 15 minutter gjorde det til 1-1, inden Cristiano Ronaldo med sit klubmål nummer 700 i karrieren sparkede Manchester United i front med 2-1 kort før pausen.
Med ti minutter tilbage af kampen havde Marcus Rashford bolden i mål, men efter et VAR-tjek for hånd på bolden stod det klart, at de fremmødte tilskuere kun fik lov til at se tre mål. Med 2-1 sejren klatrer United ind i top fem. De er nu ni point efter Arsenal, men har en kamp i hånden.
Everton 1-0 Manchester United (Alex Iwobi 5′):
Everton 1-1 Manchester United (Antony 15′):
Everton 1-2 Manchester United (Cristiano Ronaldo 44′):