Transferjournalist: Real Madrid vil forlænge med stjerneangriber
Karim Benzema har været strålende for Real Madrid, men har kontraktudløb næste sommer. Nu arbejder klubben angiveligt på en forlængelse.
44 mål i 46 betydende kampe.
Det var den imponerende statistik for Real Madrids stjerneangriber i seneste sæson.
Den 34-årige franskmand, der er blandt favoritterne til at vinde Ballon d’Or, har kontraktudløb til næste sommer. Nu går kongeklubben efter at forlænge med deres talisman, skriver transferjournalist Fabrizio Romano på twitter. Du kan se opslaget længere nede i artiklen.
Artiklen fortsætter efter reklamen
I denne sæson har Karim Benzema været ude med en skade og var dermed ikke mod Danmark i Nations League-nederlaget i september. Til trods for skadespausen er det dog lykkedes angriberen at score fire mål i syv betydende kampe for Real Madrid.
Medie: Real stiller midtbane-stjerne ultimativ – forlæng inden februar eller forsvindFranskmandens præstationer for Real Madrid har nu lokket den spanske storklub til forhandlingsbordet, skriver Fabrizio Romano, der mener at vide, at klubben vil forlænge med Benzema indtil sommeren 2024.
Derudover skriver den italienske journalist, at klubben forventer, at Benzema bliver kåret som verdens bedste spiller ved Ballon d’Or. Du kan se tweetet herunder.
Karim Benzema kom til Real Madrid i 2009 fra hjemlandets Olympique Lyon. Nu lidt over 13 år senere har angriberen scoret hele 327 mål og lavet 160 assists i 612 kampe for klubben.
Næste opgave for Real Madrid og Benzema er onsdag aften, hvor holdet hjemme tager imod ukrainske Shakhtar Donetsk. Der er kick off klokken 21.00, og du kan se kampen på Viaplay.