Champions League

Highlights: City holdt legestue og klaskede FCK med 5-0

Der var fløjtet op til et brag af en kamp, da F.C. København skulle forsøge at skabe sensationen mod Manchester City i Champions League.

Erling Haaland var onsdag aften på måltavlen igen, da Manchester City spillede mod F.C. København i Champions League
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

David mod Goliat. Således er F.C. Københavns opgave blevet beskrevet, da de gæstede Etihad Stadium i Manchester. Ikke mere end syv minutter inde Champions League-opgøret sparkede Erling Haaland hjemmeholdet i front på et oplæg af João Cancelo.

Efter et vedvarende Manchester City-pres var Erling Haaland nok en gang på pletten, da han var først over en retur og med lethed kunne prikke bolden i et tomt mål i det 32. minut.

Kun syv minutter senere udbyggede Manchester City føringen til 3-0 på et selvmål af Davit Khocholava. I anden halvleg blev ondt blevet værre for F.C. København, der begik et klodset straffespark, som Riyad Mahrez med største selvfølgelighed udnyttede fra ellevemeterpletten efter 55 minutter.

Kampbilledet var det samme i resten af anden halvleg, hvor Julian Alvarez stod umarkeret i det lille felt, inden han sendte bolden i mål efter 76. minutter.

5-0 endte ydmygelsen, hvor F.C. København reelt aldrig var med i kampen.

Du kan se kampens scoringer nederst i artiklen.

Manchester City 1-0 F.C. København (Erling Haaland, 7′):

Manchester City 2-0 F.C. København (Erling Haaland, 32′):

Manchester City 3-0 F.C. København (Davit Khocholava selvmål, 39′):

Manchester City 4-0 F.C. København (Riyad Mahrez straffespark, 55′):

Manchester City 5-0 F.C. København (Julian Alvarez, 76′):

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P