3F Superligaen

Officielt: Zeca er ude resten af sæsonen

Carlos Zeca er ude i resten af sæsonen, da han søndag aften kom galt afsted mod AGF. Her beskadigede grækeren to ledbånd.

FC Københavns Carlos Zeca bliver skadet under 3F Superligakampen mellem FC København og AGF i Parken i København, søndag den 2. oktober 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Carlos Zeca er færdig for denne sæson grundet en knæskade. Det skriver F.C. København på klubbens hjemmeside.

Zeca forlod søndag aften Parkens græstæppe på en båre, da han fik en uheldig exit fra en nærkamp med AGF’s Yann Bisseck.

Det viser sig desværre for den græske midtbanestyrmand, at skaden har ramt samme sted som sidste gang.

– Vi kan desværre konstatere, at han har beskadiget to ledbånd i knæet, hvor det ene desværre er det korsbånd, der blev revet over og opereret for et år siden, siger cheflæge Morten Boesen.

– Det er naturligvis utroligt uheldigt for Zeca, der har kæmpet sig gennem en lang og hård genoptræning på forbilledlig vis. Selvom man har gjort alt rigtigt, bestået alle tests og krav for at blive clearet til at spille, så vil der altid være en risiko for en re-skade, lyder det fra cheflægen på FCK’s hjemmeside.

Ryan efter Grabara-udtalelser: Jeg kan ikke styre, hvad han siger

34-årige Carlos Zeca har kontraktudløb med F.C. København til sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P