Marsch beder om dommerhjælp: Vi har brug for det – fansene kommer ikke for at se fodbold i sneglefart
Jesse Marsch var ikke i et muntert humør efter 0-0 mod Aston Villa, som han slet ikke synes kom for at spille fodbold.
Jesse Marsch var svært utilfreds med Aston Villas spillestil efter Leeds’ ti mand spillede 0-0 mod Steven Gerrards tropper søndag eftermiddag.
Rasmus Nissen Kristensen var en del af Leeds-mandskabet, indtil danskeren blev udskiftet med tyve minutter tilbage af kampen.
Efter kampen var Leeds-manager Jesse Marsch imponeret over udtrykket fra sine spillere, der var i undertal i næsten hele anden halvleg efter et rødt kort til Luis Sinisterra.
– Jeg så et hold, der kæmpede som løver, for at holde clean sheet og for at finde et resultat. At vi blev ti mand gjorde det svært for os, siger Marsch til Sky Sports.
– Villa sænker farten i spillet. Nu er det to-tre modstandere vi har haft besøg af, som ved hver muligheden smider bolden væk, tager et minut ved hvert målspark. Vi har brug for hjælp til at håndtere det. Vi kan ikke gøre det alene, siger Marsch med hentydning til dommerne.
Amerikaneren er også bekymret for, at spillet på banen skuffer fansene på Elland Road.
Halvleg i undertal: Nissen Kristensen og Leeds forsvarede uafgjort hjem– Vores fans kommer ikke her for at se fodbold, der bliver spillet i sneglefart, siger Jesse Marsch til Sky Sports.
Leeds skal i næste runde møde Crystal Palace – denne gang er det heldigvis for Jesse Marsch på udebane, så kan det være, at modstanderen spiller så fremadrettet, at amerikaneren bliver tilfreds.