Mæhle og Højlund på banen i Atalanta-sejr
Joakim Mæhle og Rasmus Højlund kom begge på banen, da Atalanta fortsatte den sikre stil i Serie A med en sejr over Fiorentina.
Atalanta har fået en forrygende sæsonstart, hvor man efter otte runder deler førstepladsen med Napoli. Søndag aften blev det igen til tre point for Bergamo-klubben, da Fiorentina blev besejret med 1-0.
Joakim Mæhle og Rasmus Højlund startede begge på bænken og kunne se en første halvleg, der endte uden mål.
Efter knap en times spil blev Joakim Mæhle skiftet ind, og kort efter sparkede Ademola Lookman Atalanta på 1-0. Rasmus Højlund kom på banen med et kvarter tilbage og var med til at køre sejren i hus.
Med 1-0 bringer Atalanta sig op på samme pointantal som Napoli på Serie A’s førsteplads. Dog har den syditalienske klub en bedre målscorer, hvorfor de topper den bedste italienske række.