Serie A

Gytkjær og Monza over stregen efter to sejre i træk

Oprykkerne fra Monza har fået en vanskelig start på Serie A-sæsonen, men søndag vandt danskerklubben for anden kamp i træk.

Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter fem nederlag og en enkelt uafgjort, har oprykkerne fra Monza skudt sæsonen igang.

Søndag slog holdet fra Milano-forstaden nedrykningskonkurrenterne fra Sampdoria med 0-3.

Matteo Pessina bragte allerede efter 11 minutters spil udeholdet foran 0-1.

Det var derfor på et hold i front, at Christian Gytkjær efter en times spil blev sendt på banen, og seks minutter senere kunne han se holdkammeraten Gianluca Caprari fordoble.

Christian Gytkjær blev matchvinder mod mægtige Juventus

Gytkjær blev selv matchvinder i Monzas seneste opgør mod giganterne fra Juventus, men søndag kom danskeren ikke på tavlen.

Det gjorde til gengæld Stefano Sensi, der fem minutter inde i overtiden gjorde det til slutresultatet 0-3.

Med sejren kravler Monza over nedrykningsstregen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P