Highlights: Stort målmandsdrop og rødt kort i intenst North London Derby mellem Arsenal og Tottenham
Der var dømt ægte lokalderby i den engelske Premier League, da topholdene Arsenal og Tottenham stødte sammen i et intenst opgør.
Arsenal og Tottenham stod i lørdagens tidlige Premier League-opgør over for hinanden i et vaskeægte lokalderby.
Begge hold havde før dagens opgør fået en fornem start på sæsonen, der placerer begge klubber i top tre.
Og dagens lokalderby bød på et intenst opgør, der indeholdt alle nødvendige ingredienser for et rigtigt rivalopgør.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Efter en livlig start på kampen med chancer i begge ender bragte Arsenal sig foran med 1-0 på et langskudsdrøn af midtbanemotoren, Thomas Partey. Et straffespark skulle dog kort efter bringe balance i regnskabet, hvor Harry Kane sikkert kunne udligne til stillingen 1-1 efter 31 minutter.
Kort inde i anden halvleg bragte Arsenal sig så igen i front, efter at Hugo Lloris så rigtig skidt ud. Den franske målmand havde sæbe på handskerne, og dermed kunne Gabriel Jesus let prikke bolden ind til 2-1.
Ondt skulle dog blive værre for gæsterne, da Tottenhams Emerson Royal efter 62 minutter blev smidt i bad, efter han stemplede Arsenal-offensiven Martinelli. Direkte rødt kort, og det så dermed rigtig svært ud for Tottenham.
Kort efter kunne Granit Xhaka udbygge Arsenals føring yderligere til stillingen 3-1, hvilket også blev kampens resultat.
Se kampdetaljer og mål-videoer fra kampen efter reklamen
Arsenal 1-0 Tottenham (Thomas Partey, 20′)
Arsenal 1-1 Tottenham (Harry Kane, 31′)
Arsenal 2-1 Tottenham (Gabriel Jesus, 49′)
Rødt kort Tottenham (Emerson Royal, 62′)
Arsenal 3-1 Tottenham (Granit Xhaka, 67′)
Du kan se hele gennemgangen af opgøret i videoen øverst i artiklen