Premier League

Medie: Chelsea jagter milliarddyrt stjerneskud

Premier League-klubben Chelsea har nu meldt sig ind i kampen om et af fodboldverdenens allerstørste unge talenter.

Foto: Sascha Schuermann/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han er en af fodboldverdenens største talenter og dermed også en af de mest eftertragtede unge spillere i verden.

Således meldes flere storklubber som Liverpool og Real Madrid yderst interesserede i det unge engelske stjerneskud, Jude Bellingham.

Og nu blander en ny storklub sig i ræset om den 19-årige engelske midtbaneprofil. Chelsea er nemlig gået på jagt efter Bellingham. Det melder mediet The Telegraph.

Ifølge mediet er Chelsea lige nu i gang med at etablere kontakt til Dortmund og Bellinghams folk om en mulig transfer.

Og skulle transferen blive en realitet må Chelsea – eller en af de andre interesserede klubber – grave dybt i lommen. Rigtig dybt.

Således skriver The Telegraph, at Dortmund-talentet potentielt set vil koste i omegnen af 130 millioner pund. Det svarer til lidt over en milliard danske kroner.

Jude Bellingham afslører fremtidsplaner

Den unge midtbanespiller er indtil videre tilknyttet Dortmund på en kontrakt, der varer indtil sommeren 2025.

På trods af sine blot 19 år er han fast mand for Dortmund, hvor han har optrådt i hele 100 opgør med 13 mål og 18 assists til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P