Norge misser oprykningen til Nations League A imod Serbien – taber 2-0
Der var direkte duel om oprykningen til Nations League A, da Norge tog imod Serbien, men det blev gæsterne, der kunne fejre efter kampen.
Oprykning var på spil mellem Serbien og Norge, i en kamp som Norge tabte 2-0.
Begge hold havde inden kampen 10 point, og derfor skulle det blive spændende, hvem der kunne holde styr på nerverne.
Selvom Norge havde hjemmebanefordelen, var det Serbien, der kunne juble først, da Juventus-profilen Dusan Vlahovic kunne gøre det til 1-0 til Serbien lige inden pausen.
Efter pausen blev det så værre for hjemmeholdet, da brandvarme Aleksandar Mitrovic fordoblede føringen for serberne efter 54 minutter.
Resten af kampen forløb uden scoringer, og derfor kunne gæsterne fra Serbien juble over, at de fremover skal spille imod de bedste hold i Europa.