
Kroatien slukker det danske U21-landsholds EM-drøm efter dramatisk afslutning
Det danske U21-landshold skal ikke til EM. Det står klart, da danskerne efter en 2-1 sejr efter 120 minutter, og dermed 3-3 samlet, tabte straffesparkskonkurrencen til Kroatien.

Der var dømt skæbnekamp for det danske U21-landshold, da de i aften tog imod Kroatien i den afgørende playoff-kamp om en billet til EM.
Bagud med en enkelt efter det første opgør i Kroatien, skulle der minimum en sejr til for at holde liv i de danske EM-drømme.
Det startede fornuftigt for Jesper Sørensens tropper. I en første halvleg, som der stod malet rød-hvide farver ud over, bragte først Matt O’Riley og dernæst Morten Frendrup danskerne foran samlet.
Dermed gik danskerne til pause med det ene ben til EM. Men i anden halvleg ville kroaterne det anderledes. For på trods af dansk dominans fik Kroatien det reducerende mål, som sendte kampen i forlænget spilletid.
Her holdte Mads Hermansen de trætte danskere inde i kampen efter et tæt bombardement fra det kroatiske hold, og kampen måtte afgøres i straffesparkskonkurrence.
Her havde Kroatien de bedste nerver, og med det afgørende spark kunne Marco Pasalic sende de kroatiske spillere og de medrejsende fans i ekstase.
Med sejren er Kroatien altså klar U21-EM i Rumænien og Georgien næste sommer.