Godt nyt for Chelsea: Profil træner med igen
Efter at have siddet ude med en skade i mere end en måned, er Chelseas N'Golo Kanté nu tilbage i træning.
Han var ikke med mod Danmark søndag.
Faktisk har han siddet ude siden midten af august, hvor han pådrog sig en skade i baglåret.
Nu er der dog godt nyt til både de franske VM-drømmere og Chelseas fans, for N’Golo Kanté var tirsdag atter en del af træningen i London-klubben. Det oplyser Chelsea på klubbens hjemmeside.
Klubben oplyser dog ikke, hvornår man kan forvente at se Kanté tilbage i kamp for Chelsea.
N’Golo Kanté startede inde i Chelseas to første kampe denne sæson, men blev skadet i 2-2-kampen mod Tottenham.
Han har derfor fortsat sin første kamp under ledelse af klubbens nye manager, Graham Potter, til gode.
Chelsea spiller næste gang lørdag klokken 16.00 ude mod Crystal Palace i Premier League.