VM 2026

DBU aflyser dansk VM-fest i Qatar

Der kommer ikke til at være en dansk fanzone i Qatar, når VM 2022 løber af stablen i ørkenstaten i løbet af november og december.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der kommer ikke til at være en dansk fanzone i Qatar under VM 2022.

Det står klart mandag, efter DBU har besluttet, at de ikke vil støtte op om værtslandet.

Normalt er der i forbindelse med de store internationale landsholdsturneringer gang i festen, og her plejer DBU da også at være med til at arrangere fanzoner for de tilrejste fans.

Artiklen fortsætter under reklamen

Men med dagens udmelding kommer det altså ikke til at ske i Qatar. Det fortæller DBU’s direktør, Jakob Jensen, til Ekstra Bladet.

– Der er lige nu solgt samlet 2.000 billetter til danske fans. Vi giver gerne danskerne vejledning om opholdet, men vi arrangerer ingen fanzoner eller laver andre aktiviteter i Qatar, da vi ikke ønsker at støtte op om landet.

DBU har tidligere frasagt sig al distribution af billetter til slutrunden, hvorfor de ikke står bag de 2.000 solgte billetter til slutrunden.

De oplyser desuden, at man efter planen igen vil sælge billetter til danskerne, hvis Danmark kvalificerer sig til den kommende EM-slutrunde i Tyskland i 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P