Southgate efter Nations League-fiasko: Jeg er den rette mand
På trods af nedrykning fra Nations Leagues øverste lag, er den engelske landstræner, Gareth Southgate, fast besluttet på, at han er den rigtige mand til jobbet.
England måtte fredag aften sande, at nedrykning er en realitet.
Efter et 0-1-nederlag til Italien, kan englænderne ikke længere redde sig i Nations League-puljen, der foruden Italien tæller Ungarn og Tyskland.
Dermed skal England deltage i Nations League B efter VM-slutrunden, og landstræner Gareth Southgate har været offer for megen kritik på grund af manglende resultater.
– Jeg synes, jeg er den rette mand til jobbet med tanke på et forestående VM. Det er uden tvivl mere stabilt på den måde, siger landstræneren til Guardian.
Det forlyder, at Gareth Southgate har opbygget noget credit efter en flot EM-slutrunde i fjor.
– Jeg vil ultimativt blive bedømt på turneringer, og hvordan vi klarer os i de turneringer, slutter Gareth Southgate.
Southgate og co. slagtes i medierne ovenpå nedrykning: Løverne blev tæmmet i Nations League-mareridtGareths Southgates tropper møder i sidste puljekamp Tyskland mandag, hvor der ikke er andet end symbolske point at hente for England.