Serie A

Milan-stjerne om forholdet til Zlatan: Han er en rollemodel

Rafeal Leao har nydt godt af at blive holdkammerat med Zlatan Ibrahimovic, som han mener har været afgørende for hans udvikling.

Ibrahimmovic Leao AC Milan rollemodel
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Rafael Leao var en lysende stjerne i AC Milans Scudetto-sejr i sidste sæson.

Portugiseren tog Serie A med storm i mesterskabssæsonen, og særligt én garvet herre i Milan-truppen har hjulpet ham godt på vej.

Ifølge portugiseren skulle Zlatan Ibrahimovic have taget ham under sine vinger og hjulpet den 23-årige kantspiller godt på vej på flere forskellige planer.

– Efter en omstillingsperiode blev jeg en anden person, en anden spiller. I den periode var min familie, træner Pioli (red. Stefano) og ‘Ibra’, som jeg er i kontakt med hver dag, afgørende, fortæller Leao ifølge Fotbollskanalen til Corriere dello Sport.

Den rutinerede målræv skulle angiveligt have set Leao som en stjerne under udvikling og taget ham under sine vinger for at hjælpe den udvikling på vej.

– Zlatan er en rollemodel. Han lærte mig vigtigheden af altid at stille spørgsmål og altid at være fokuseret – selv udenfor banen. Vi taler ofte sammen, ikke bare som kollegaer, men også som mennesker, siger Leao om sin svenske holdkammerat.

Maldini overtalte Milan-profil til skifte: Jeg talte til ham, som var han min egen søn

Rafael Leao har optrådt 123 gange for AC Milan, siden han kom til klubben i 2019, hvori han har bidraget med 30 scoringer og 27 assists.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P