International Fodbold

Spanien skuffede fælt da de smed førstepladsen

Spanien havde en mulig plads i Final Four at spille for, da de lørdag aften mødte Schweiz i Zaragoza. Det kunne man dog ikke se på spillet.

Soccer Football - UEFA Nations League - Group B - Spain v Switzerland - La Romareda, Zaragoza, Spain - September 24, 2022 Switzerland's Manuel Akanji celebrates scoring their first goal REUTERS/Juan Medina

Fem kampe i træk mod Schweiz uden nederlag for Spanien. Den statistik er nu væk.

Spanien skuffede nemlig, da de lørdag aften tabte på hjemmebane, da schweizerne kunne hive en sejr på 2-1 med hjem i bagagen.

Spanien fik aldrig rigtig greb om kampen, og efter 20 minutter endte det dog også ud i en schweizisk føring. Efter et hjørnespark fik den nye Manchester City-spiller, Manuel Akanji, headet bolden i mål i en situation, hvor Unai Simon i buret ikke så alt for heldig ud.

10 minutter inde i anden halveg fik Spanien dog liv i La Romareda i Zaragoza, der lagde græstæppe til en spansk landskamp for første gang i 19 år, da Jordi Alba bankede bolden i nettet og en udligning var på plads.

Det resultat holdt dog kun i få minutter. Nok engang blev et hjørnespark Spaniens død, da en bold blev snittet videre af Akanji, før Breel Embolo fik skrabet kuglen over stregen.

På trods af et afsluttede pres, fik Spanien ikke lavet flere mål og det endte i et nederlag. De skal nu møde Portugal i en gruppefinale i Braga på tirsdag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P