Medie: Rabiot kan være på vej til overraskende skifte
Adrien Rabiot var i løbet af sommeren rygtet til Machester United. Nu kan fremtiden dog se ud til at lægge et andet sted.
Adrien Rabiots dage i Juventus virker til at være talte, når kontrakten udløber til sommer.
For blot en måned siden virkede det til, at fremtiden lå i England hos Manchester United. Det skifte faldt dog til jorden, da Rabiots agent, som er hans mor, ikke kunne komme til enighed med United.
Nu er der kommet en ny bejler til ham, når kontrakten udløber i 2023. Eller faktisk en gammel bejler. For hans tidligere klub Paris Saint-Germain kunne være løsningen for ham. Det skriver det italienske medie Calciomercato.
Dog kan hans lønkrav endnu engang blive en hæmsko for ham, skriver mediet. PSG ønsker nemlig, at han skal gå ned i løn, før de vil hente ham tilbage til Paris.
Men med en mor der ikke er villig til at rykke sig mange tommer i forhandlingerne, kan det dog godt blive et problem.
Sidst han var i PSG, nåede han op på 227 kampe for klubben, mens det i Juventus er blevet til 133 kampe indtil videre.