
Her er kandidaterne til månedens spiller i Superligaen
Månedens spiller kommer fra enten OB, Viborg FF eller FC Nordsjælland. Det står fast, efter de tre kandidater er fundet for september.

Store præstationer i september lægger til grund for kandidaterne til månedens spiller i Superligaen.
Og kampen står mellem Issam Jebali fra OB, Jay-Roy Grot fra Viborg og FC Nordsjællands Ernest Nuamah.
Det er med andre ord de offensive præstationer, der har været mest iøjnefaldende i september.
Artiklen fortsætter efter reklamen
30-årige Issam Jebali har spillet tæt på fuld tid i OB’s tre kampe i september, hvor den tunesiske angriber har scoret to mål og lavet en assist.
Jay-Roy Grot har også haft en fin måned for Viborg. Her er det blevet til et mål og to assists i tre kampe for den 24-årige hollandske angriber.
Ernest Nuamah har taget Superligaen med storm i september, hvor den 18-årige ghanesiske kantspiller i FC Nordsjællands tre kampe har scoret et mål og lavet en assist.
Du kan se en gennemgang af de tre kandidater i tweetet herover.
Superligaen holder landskampspause denne weekend, men vender tilbage i næste. Her tager AaB og OB hul på runden med fredagens kamp i Aalborg. Der er kick off klokken 19.00, og du kan se opgøret TV3 Sport og Viaplay.