Ungt offensivt es ude mod Kroatien
Når Danmark torsdag aften gæster Kroatien i Nations League, bliver det uden Jesper Lindstrøm i truppen.
Danmark møder torsdag aften Kroatien i Nations League – og det uden Jesper Lindstrøm.
Den 22-årige Frankfurt-spiller har døjet med sygdom og er derfor ikke mødt ind til landsholdslejren.
Og på onsdagens pressemøde forud for morgendagens opgør kunne landstræner Kasper Hjulmand afsløre, at Lindstrøms helbred er uændret, og han bliver dermed ikke klar til opgøret i Zagreb. Det skriver bold.dk.
Søndag blev landsholdstruppen i forvejen to spillere fattigere, da Robert Skov og Andreas Cornelius måtte melde afbud til samlingen, hvorefter Anders Dreyer kom med på en efterudtagelse.
Dog er al håb ikke ude for Jesper Lindstrøm endnu, da han stadig er i spil til kampen mod Frankrig i Parken på søndag.
Den tidligere Brøndby-profil debuterede for A-landsholdet i november 2020 i en venskabskamp mod Sverige.
Container sendes afsted: Se landsholdets pakkeliste til VM i QatarSidenhen er det blevet til yderligere fire kampe for danskeren, som tilmed har bidraget med et enkelt mål.