3F Superligaen

Avis: Så meget koster Thorup-fyring FCK

F.C. København valgte tirsdag at fyre Jess Thorup som cheftræner efter en periode med svingende resultater. Og den beslutning har angiveligt kostet et tocifret millionbeløb.

Jess Thorup er fortid som cheftræner i FCK
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jess Thorup er fortid som cheftræner i F.C. København.

De danske mestre valgte tirsdag at afløse ham med den nu tidligere assistenttræner Jacob Neestrup indtil sommeren 2026.

Den beslutning er dog ikke helt billig. Samtidig er det den anden dyre trænerfyring på to år.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Ifølge Ekstra Bladet får Jess Thorup 15 millioner med sig i forbindelse med afskedigelsen.

Størrelsen på ‘det gyldne håndtryk’ skal ses i lyset af, at Thorups kontrakt med F.C. København løb til sommeren 2024 med en årlig løn på angiveligt ni millioner kroner.

Da klubben for to år siden valgte at fyre Ståle Solbakken, måtte klubben punge ud med hele 32 millioner kroner. Dermed har mestrene samlet betalt knap 50 millioner kroner på to år i forbindelse cheftrænerfyringer.

F.C. København har som nævnt forfremmet den tidligere assistenttræner Jacob Neestrup, der har overtaget tøjlerne og for første gang står i front for holdet efter landskampspausen.

Her får mesterholdet besøg af AGF i Parken den 2. oktober. Der er kick off klokken 18.00, og du kan se kampen på 3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P