Premier League

Romero om ny Spurs-spiller: Han bringer meget til holdet

Cristian Romero har været imponeret over sin nye holdkammerat Richarlison, efter brasilianerens skifte fra Everton til Tottenham.

Rodrigo Antunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Richarlison er braget ind på Tottenhams hold ovenpå en sløv start.

Efter en sæsonstart hvor han primært måtte tage til takke med en tjans som indskifter, har han været starter i de seneste tre kampe.

Det kastede blandt andet to scoringer af sig i Champions League-kampen imod Marseille, og Richarlisons præstationer har imponeret holdkammeraten Cristian Romero.

– Han har bragt en masse til holdet. Han er en spiller, der er en smule anderledes, end dem vi allerede har og giver absolut alt han har i sig hver eneste gang, siger Romero til Sky Sports og fortsætter:

– Vi har Harry Kane, der for mig er et maksimum talent og en af de bedste angribere i verden. Vi har også Son og Kulusevski, der også gør en forskel, men Richarlison giver os noget andet, og det er noget, jeg tror er smitsomt.

Om Richarlison kan fortsætte med at imponere i Tottenham-trøjen, får vi at se efter landskampspausen, når der er North London-derby d. 1 oktober på Emirates Stadium.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P