Juventus-fans langer ud efter anfører: Du bliver aldrig en leder
Juventus-ultras har efter en skidt start på sæsonen set sig sure på anføren i klubben, Leonardo Bonucci.
Krisen kradser i den italienske storklub Juventus.
Typisk vil kritikken blive rettet mod træneren. I dette tilfælde har Juventus’ hardcore fans dog peget pilen mod andre. Især anfører Leonardo Bonucci.
I en officiel udmeldning kommer fansene med en hård kritik af både ledelsen og Bonucci.
– Bonucci har aldrig været en leder og bliver det heller aldrig. Ikke i Treviso, Pisa, Bari, Milan og især ikke i Juventus.
– I dette øjeblik med generel forvirring på og udenfor banen er der total anarki, og hvem som helst, der føler for det, erklærer sig selv som ekspert, leder, chef eller en ansvarlig figur uden at have den karisma eller anerkendelsen fra folk, der har været her i mange år.
– Hvis der er et hierarki, er der en grund til det. En god soldat er ikke nødvendigvis en god general, skriver fansene på de sociale medier ifølge Football Italia.
Christian Gytkjær blev matchvinder mod mægtige JuventusEfter syv kampe i Serie A, er det blevet til 10 point for Den Gamle Dame, der resulterer i en øjeblikkelig ottendeplads i ligaen. Samtidig har de lidt nederlag til PSG og Benfica i Champions League.