Dansk Fodbold

Fyret Laudrup undrer sig: Er det så forfærdeligt?

Brian Laudrup har svært ved at se, hvorfor hans samarbejde med Dubai var et fyringsgrundlag fra TV 2's side.

Brian Laudrup
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I sidste uge fyrede TV 2 fodboldekspert- og legende Brian Laudrup.

Det skete, fordi den tidligere landsholdsspiller indgik en aftale med Dubai om at være ansigt på en af deres kampagner op til VM i nærtliggende Qatar til november.

Valget om at agere reklamesøjle for emiratet stemte ifølge TV 2 ikke overens med jobbet som dækkende ekspert omkring landsholdet. En beslutning som Laudrup fortryder, han ikke først fik vendt med Tv 2.

Overblik: Disse 10 hold er stadig ubesejret i Europas fem store ligaer

– Havde jeg fortalt det (til arbejdsgiveren TV 2, red.) og havde fået at vide, at den ikke gik, havde jeg aldrig gjort det. Men jeg nåede ikke at tænke over, at det ville være så kontroversielt og så forfærdeligt, siger Brian Laudrup til Jyllands Posten.

Set i bakspejlet har den tidligere danske legende dog fortsat svært ved at se, hvorfor hans tilstedeværelse på en kampagne for Dubai var så forbudt en handling.

– Rigtig mange mennesker rejser derned – også danskere. Legoland er i Dubai, man kan drikke Carlsberg og købe B&O. Så spørger jeg, hvad er det, jeg har gjort, som er så forfærdeligt, spørger en undrende Laudrup.

Foruden en flot klubkarriere i blandt andet Fiorentina, AC Milan og Rangers, har Brian Laudrup spillet 86 kampe for det danske landshold med 22 scoringer til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P