LaLiga

Medie: Xavi straffer klubikon efter brok

Gerard Piqué brokkede sig angiveligt over manglen på spilletid efter opgøret mod Bayern München, hvilket ikke faldt i god jord hos Xavi.

Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Gerard Piqué og Xavi spillede sammen i FC Barcelonas mest succesfulde periode, hvor de var med til at vinde tre Champions League-trofæer samt fem LaLiga-titler sammen.

På trods af det er der kold luft mellem de to tidligere holdkammerater, da Gerard Piqué angiveligt har brokket sig højlydt over manglen på spilletid.

Det skete efter Champions League-opgøret mod Bayern München, som catalanerne tabte 0-2.

Ifølge spanske Sport hørte Xavi efter sigende den 35-årige stoppers brok og reagerede med ordene:

– Og nu kommer du til at spille endnu mindre.

Gerard Piqué har i denne sæson blot fået 134 minutter i centerforsvaret, hvor både ‘AC’, Kounde, Araujo og Garcia er foran spanieren i køen.

Ærlig Xavi efter Champions League-nederlag: Vi burde have vundet

Gerard Piqué og FC Barcelona har papirer på hinanden frem til sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P