VM 2026

Danmarks nye VM-trøje hylder fortiden og nutiden på samme tid

Den nye officielle VM-landsholdstrøje hylder 30-året for EM-triumfen i 1992 og de nuværende landsholdsstjerner, som forhåbentligt kan skabe et flot resultat til VM i Qatar 2022.

Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix

Den nye VM-landsholdstrøje markerer 30-året for EM-triumfen i 1992 og hylder nutidens landsholdsstjerne.

Sådan beskriver DBU landsholdets nye VM-trøje på sin hjemmeside, efter at trøjen mandag formiddag blev offentliggjort.

Hummel, som står bag designet af den nye trøje, har eftersigende gjort en dyd ud af at designe trøjen med inspiration fra 1992-trøjen for at hylde datidens triumf, men samtidig med øje for den nye generations landshold, den nye epoke i dansk landsholdsfodbold, som af Hummel betegnes som det stærkeste danske landshold i nyere tid.

Se den nye trøje nederst i artiklen

Danmark præsenterer ny VM-trøje – se den her!

– Selvom trøjen er et remake af 92-trøjen og markerer 30-året for EM-triumfen, ønsker vi ikke kun en nostalgisk hyldest af de gamle legender. Vi skal til VM med et af de stærkeste landshold i nyere tid, og derfor er trøjen også et symbol på, at det er nu, vi skal skabe fremtidens legender. Om 20-30 år vil det forhåbentlig være de nuværende landsholdsspillere, som vi husker tilbage på med samme legendestatus, som vi gør med ’92-holdet i dag, siger hummel CEO, Allan Vad Nielsen, og fortsætter:

– Vi er utrolig stolte af vores nuværende landshold og deres bedrifter både på og uden for banen. De har bevist, at vi ikke skal være bange for at drømme stort. Derfor tror vi også på, at vi kan være med til at skrive ny historie i dansk fodbold – og sammen med Herrelandsholdet drømmer vi om et VM-trofæ til december, der vil gøre trøjen til genstand for en ny generation af landsholdslegender.

Nutidens stjerner hedder som bekendt Simon Kjær, Christian Eriksen, Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg med flere, og det er i høj grad også dem, som den nye landsholdstrøje repræsenterer.

Den nye landsholdstrøje er skabt i tæt samarbejde mellem hummel og DBU, og det er noget, der vækker stor begejstring hos DBUs administrerende direktør, Jakob Jensen.

– Vi har et mål om at samle og begejstre hele Danmark, og Herrelandsholdet har flere gange gjort det de senere år og kan gøre det igen til VM om få måneder. Den nye landsholdstrøje understreger holdets store betydning og viser nutidens stjerner, som vil blive husket for deres store præstationer om 20-30 år. Vi glæder os til at se spillerne i trøjen og til at heppe dem frem til sejre ved VM-slutrunden.

Desuden oplyses det, at Hummel og DBU foruden den røde hjemmebanetrøje, har kreeret en hvid udebanetrøje og en sort tredjetrøje.

Sidstnævnte bæres af spillerne i torsdagens Nations League-opgør mod Kroatien, mens hjemmebanetrøjen kommer i aktion for første gang til kampen mod Frankrig den 25. september i Parken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P