Bundesligaen

Rønnow og co. topper Bundesligaen efter sejr og clean sheet

Union Berlin og Frederik Rønnow ligger nummer et i Bundesligaen, efter søndagens hjemmesejr over Wolfsburg.

Foto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix

Union Berlin vandt søndag eftermiddag 2-0 hjemme over Wolfsburg.

Med sejren ligger Union Berlin nu nummer et i Bundesligaen efter de første syv spillerunder, hvor klubben fortsat er ubesejret – fem sejre og to uafgjorte.

Efter 54 minutter scorede Jordan Siebatcheu kampens første mål, mens Sheraldo Becker fordoblede føringen i det 77. minut.

Union Berlin rykkede op i Bundesligaen i 2019, hvor klubben lige så stille har etableret sig som en fast bestanddel af subtoppen med en femteplads i seneste sæon.

Jonas Wind er fortsat skadet og var derfor ikke med hos gæsterne fra Wolfsburg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P