Medie: FCK-stjerne forlader Løverne til næste sommer
Carlos Zeca er angiveligt igang med sin sidste sæson for F.C. København. Det skriver et græsk medie.
I mere end fem sæsoner har Carlos Zeca dirigeret F.C. Københavns midtbane.
Denne sæson bliver dog formentlig den sidste som leder af løveflokken. Det skriver det græske medie Sport24.
Hovedstadsklubbens anfører har kontraktudløb, når sæsonen slutter og meget tyder på, at Zeca ikke forlænger med de forsvarende danske mestre.
Bekymrende udvikling: Delaney vraget i Sevillas trupIfølge det græske medie søger den 34-årige FCK-anfører efter en tilværelse et mere eksotisk sted end, hvad dansk fodbold kan tilbyde.
Her skulle den bedste række fra grækerens hjemland være blandt favoritvalget, hvor han tidligere har tørnet ud for Panathinaikos.
Her spillede Zeca i syv sæsoner, inden turen gik til F.C København, hvor han nu har taget hul på sin sjette sæson for løverne.
Carlos Zeca sad ude med en korsbåndsskade det meste af sidste sæson, men styrmanden har for alvor cementeret sin betydning for FCK med fire Superliga-optrædener, siden han vendte tilbage.