
Jens Odgaard ødelagde Ajax-stime med afgørende scoring
Jens Odgaard blev matchvinder, da han scorede det afgørende mål i AZ Alkmaars 2-1 sejr over Ajax.

AZ Alkmaar tog søndag eftermiddag imod Ajax i Æresdivisionen.
Her snuppede hjemmeholdet de tre point med en 2-1 sejr.
Ajax havde inden dagens opgør lutter sejre med i bagagen, men det satte Jens Odgaard en stopper for med den afgørende scoring.
Det startede ellers bedst for gæsterne, da den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mohammed Kudus bragte Ajax foran efter 12 minutter.
I det 40. minut udlignede AZ Alkmaar på et mål af Mees De Wit, mens danske Jens Odgaard bragte hjemmeholdet i front i tillægstiden i første halvleg.
Efter pausen pressede Ajax på for en udligning, men AZ Alkmaar holdt stand og kan dermed glæde sig over en tredjeplads i Æresdivisionen.

Jens Odgaard han nu scoret fire mål i denne sæson.