
Christian Gytkjær blev matchvinder mod mægtige Juventus
Christian Gytkjær blev skiftet ind og scorede kampens enlige mål mod Juventus, da Monza slog Juventus i Serie A.

Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Monza slog Juventus 1-0 søndag eftermiddag i Serie A.
Og her fik danske Christian Gytkjær en hovedrolle, da han blev skiftet ind efter 54 minutter.
20 minutter senere lå bolden i rusen, hvor Gytkjær kom først på et velplaceret indlæg.
Forinden havde Angel Di Maria modtaget et rødt kort for en grov tackling i første halvleg.
Med dagens resultat fik oprykkerne fra Monza sæsonens første sejr, mens Juventus stadig leder efter melodien med kun ti point i de første syv kampe.

Det var karrierens første Serie A scoring for 32-årige Gytkjær, der i denne sæson endnu ikke har startet på banen.